Venner viser vej
Det personlige møde mellem flygtninge og frivillige kan gøre en afgørende forskel for integrationen. Derfor arbejder Røde Kors for at tilbyde flygtninge en frivillig ven, når de får opholdstilladelse og flytter ud i en kommune.
Det personlige møde gør en forskel
Venner Viser Vej er en del at et nationalt samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, hvor frivillige matcher flygtninge med dansktalende kontaktpersoner gennem 1:1 match med henblik på at hjælpe folk med flugt- eller migrantbaggrund med at falde til i det danske samfund.
Hos Røde Kors Odense oprettede vi den første netværksgruppe i foråret 2016. Her fik 25 unge fra Eritrea tildelt en dansk netværksperson, som tager hånd om dem og hjælper dem på vej i det danske samfund. Det sker eksempelvis gennem sprogtræning, læring om dansk kultur eller ved at hjælpe med at håndtere henvendelser fra myndighederne. En væsentlig del er dog også det uformelle, sociale samvær, som giver de unge flygtninge en følelse af at høre til.
Bliv ven med en flygtning
Som frivillig bliver du matchet med en flygtning, som bor i din kommune. Det er vigtigt, at du har tid til at ses regelmæssigt, og at du har lyst til at lære et nyt menneske at kende. I aftaler selv, hvordan i vil bruge tiden sammen.
Har du lyst til at blive frivillig?
Vil du være med til at gøre en forskel i dit lokalsamfund? Så overvej at blive frivillig hos Røde Kors!
En frivillig hos Røde Kors Odense er en, der ønsker at gøre en forskel for andre ved at give noget af sin tid. Du kan være med i alt fra sociale indsatser og genbrug til koordinering og markedsføring – og der er plads til både unge, erfarne og alle midt imellem. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe og kan forpligte dig i det omfang, der passer til dig.
Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du både gør en indsats for andre og får nye oplevelser og erfaringer med dig.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, så kontakt os gerne:
Telefon: 60 78 44 00
Mail: odense@rodekors.dk