Cykelværksted på Hjallesegade
Røde Kors har et cykelværksted på indkvarteringsstedet for ukrainske flygtninge i Odense, hvor frivillige hjælper med at istandsætte cykler til nytilkomne flygtninge.
Vores cykelværksted har brug for dig!
Vil du hjælpe ukrainske flygtninge med at få en klargjort brugt cykel?
På cykelværkstedet klargør vi brugte cykler og donerer dem til primært ukrainske flygtninge, så de kan komme på arbejde, på uddannelse og til fritidsaktiviteter.
- Cyklerne får vi i et samarbejde med Cyklistforbundet, Citykorpset Odense og vores egne genbrugsbutikker.
- Cyklerne fordeles til flygtningene i samarbejde med Odense Kommunes indkvarteringsteam.
- Cykelværkstedet er placeret på Odense Kommunes indkvarteringscenter for ukrainske flygtninge, Hjallesegade 30.
Vi har brug for frivillige 1-2 aktivitetsledere og 1-2 frivillige
Som frivillig aktivitetsleder:
- Frie rammer for tilrettelæggelse af arbejdet
- Mulighed for at sætte dit præg på både aktiviteten og samarbejdet
- Det vejledende tidsforbrug vil være ca. 8-10 timer om ugen.
- Du har en kontaktperson fra Røde Kors Odense, hvis der skulle være spørgsmål
Som frivillig medhjælper:
- Arbejdsfællesskab med mening og chancen for at give en håndsrækning direkte til flygtningene, som typisk har meget begrænsede ressourcer.
- Praktisk hjælp på cykelværkstedet. Hvis du har hænderne nogenlunde godt skruet på, er det selvfølgelig en fordel, men ikke noget krav,
- Det forventede tidsforbrug skalerer vi efter dine muligheder
Hvis du er interesseret eller gerne vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Finn Etzerodt på 21 12 18 42.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Donér en cykel og hjælp en flygtning!
Som flygtning oplever man mange vanskeligheder, og transport er en af dem. Man har måske hverken råd til bil, busbillet eller cykel, hvilket kan gøre det svært at komme til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter. Det gælder både voksne og unge.
Men det kan være slut nu med din hjælp!
Røde Kors Odense har i samarbejde med Cyklistforbundet oprettet et værksted i Hjallesecenteret, hvor donerede cykler bliver sat i stand og køreklare til de flygtninge i Odense, som har brug for en cykel.
Hvis det lyder interessant, og du gerne vil hjælpe Danmarks flygtninge, så kan du indlevere en cykel i nedenstående Røde Kors butikker i Odense:
- Røde Kors Butik – Fjordsgade (Fjordsgade 9, 5000, Odense C.)
- Røde Kors Butik – Østerbro (Østerbro 36, 5000, Odense C.)
- Røde Kors Byggegenbrug – Victoriagade (Victoriagade 40, 5000, Odense C.)
- Røde Kors Butik – Bellinge (Elmegårdsvej 7, 5250, Odense SV.)
Hvis du har problemer med at aflevere en cykel, men gerne vil donere, så henvend dig endelig til
Finn Etzerodt på finetz@rodekors.dk eller 21121842