Spring til indhold (tryk på Enter)
Odense

En frivillig skoleven støtter barnets skoleliv i samarbejde med forældrene og kan fokusere på det, der er aktuelt for den enkelte familie. Målet er at give ekstra støtte i hjemmet for at hjælpe barnet med at finde motivation og opbygge selvtillid, særligt hvis barnet oplever udfordringer med den faglige og sociale del af skolelivet. Derudover er der fokus på at opbygge gode rutiner og skabe en struktur i hverdagen, så barnets positive oplevelser fortsætter, også efter forløbet med skolevennen er afsluttet.

En frivillig skoleven kan bl.a. støtte med:

  • Lektiehjælp og at skabe gode rammer for lektielæsning
  • Støtte til læsning og hjælp til at fremme en læsekultur i hjemmet
  • Motivation og styrkelse af barnets tro på egne evner
  • Styrkelse af samarbejdet mellem skole og hjem

I Røde Kors må frivillige ikke være alene med børn og unge. Derfor er der altid en forælder til stede i hjemmet sammen med skolevennen.

Aktivitetsleder

Merete Bundsgaard

Mobil
60 78 44 18

Har du lyst til at blive frivillig?

Vil du være med til at gøre en forskel i dit lokalsamfund? Så overvej at blive frivillig hos Røde Kors!

En frivillig hos Røde Kors Odense er en, der ønsker at gøre en forskel for andre ved at give noget af sin tid. Du kan være med i alt fra sociale indsatser og genbrug til koordinering og markedsføring – og der er plads til både unge, erfarne og alle midt imellem. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe og kan forpligte dig i det omfang, der passer til dig.

Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du både gør en indsats for andre og får nye oplevelser og erfaringer med dig.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, så kontakt os gerne:

Telefon: 60 78 44 00
Mail: odense@rodekors.dk