Spring til indhold (tryk på Enter)
Odense

Remisens formål er at være et dejligt og trygt mødested for unge med forskellige personlige udfordringer i alderen 18 – 30 år. Et sted hvor de unge kan udvikle nye fællesskaber og bliver acceptere for dem de er, og hvor det væsentligste krav, er at de vìl fællesskabet og er tryghedsskabende i samværet med de andre unge.

Åbningstid: Hver tirsdag (minus ferier) kl. 17 – 20.

Remisen tilbyder gratis diverse aktiviteter, hygge, samvær og aftensmad. Du får mulighed for at få nye venner og udvidde dit netværk under trygge rammer.

Meningen er at vi på Cafedage har skiftende aktiviteter, men fælles bliver at vi laver noget sammen og spiser aftensmad sammen under mottoet: Kom som du er – bare du kommer !

Du finder Remisen i Netværkshuset i Den Gamle Banegård, Østre Stationsvej 33, – lige ved busser, letbane og P-pladser

Har du spørgsmål ? – så er du velkommen til at ringe eller sende sms til aktivitetslederne.

Har du lyst til at blive frivillig?

Vil du være med til at gøre en forskel i dit lokalsamfund? Så overvej at blive frivillig hos Røde Kors!

En frivillig hos Røde Kors Odense er en, der ønsker at gøre en forskel for andre ved at give noget af sin tid. Du kan være med i alt fra sociale indsatser og genbrug til koordinering og markedsføring – og der er plads til både unge, erfarne og alle midt imellem. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe og kan forpligte dig i det omfang, der passer til dig.

Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du både gør en indsats for andre og får nye oplevelser og erfaringer med dig.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, så kontakt os gerne:

Telefon: 60 78 44 00
Mail: odense@rodekors.dk