Fælles retning – stærkere frivillighed
Ny bestyrelse er i fuld gang med at se frem og er imponeret over det frivillige arbejde, som Odense frivillige lægger for dagen.
Ny bestyrelse i Røde Kors Odense
Røde Kors Odense har fået ny bestyrelse i 2026 med 12 medlemmer og en suppleant. Vi glæder os til at være med til at skabe de bedste rammer for jer frivillige og det gode arbejde, som I løfter hver eneste dag. Den nye formand Merete Bech Poulsen glæder sig til at komme i gang:
‘Jeg er glad for at være blevet valgt som ny formand, og jeg har været med i bestyrelsen i 2 år rundt i forskellige aktiviteter. Jeg er meget imponeret over det store arbejde, der hver dag lægges for dagen af over 850 frivillige, så jeg glæder mig rigtig meget’
Bestyrelsen har nu konstitueret sig, og i ansættelsesprocessen har vi været meget bevidste om de kompetencer, som lokalafdelingen har brug for eller manglede.
‘Der har været stor interesse for stillingsopslagene til det frivillige bestyrelsesarbejde, og vi er meget glade for dem, der nu skal være med til at sætte vejen frem i Røde Kors Odense’, fortæller formanden Merete.
Har du lyst til at blive frivillig?
Vil du være med til at gøre en forskel i dit lokalsamfund? Så overvej at blive frivillig hos Røde Kors!
En frivillig hos Røde Kors Odense er en, der ønsker at gøre en forskel for andre ved at give noget af sin tid. Du kan være med i alt fra sociale indsatser og genbrug til koordinering og markedsføring – og der er plads til både unge, erfarne og alle midt imellem. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe og kan forpligte dig i det omfang, der passer til dig.
Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du både gør en indsats for andre og får nye oplevelser og erfaringer med dig.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, så kontakt os gerne:
Telefon: 60 78 44 00
Mail: odense@rodekors.dk