Spring til indhold (tryk på Enter)
Odense

Førstehjælp

En hurtig førstehjælpsindsats kan være med til at redde liv og til at reducere en ulykkes omfang og mindske traumer! Røde Kors Odense tilbyder førstehjælpskurser med specialuddannede instruktører, der hjælper dig med at blive klædt på til at hjælpe ved uheld eller pludseligt opstået sygdom.

Når du køber et førstehjælpskursus hos Røde Kors Odense, så hjælper du på flere niveauer. Al overskud fra salget går nemlig ubeskåret til afdelingens arbejde både lokalt og i verdens brændpunkter.

Om du er helt nybegynder til førstehjælp eller blot har brug for lidt repetition, så har Røde Kors Odense det rigtige kursus for dig. Du kan vælge lige det kursus, der passer bedst til dig og dine behov. Se i kursuskalenderen, hvilke kurser der afholdes hvor.

 

Praktiske oplysninger om førstehjælpskursus hos Røde Kors Odense: 

  • Tilmelding og betaling foregår på rodekors.dk. Der er desuden mulighed for at tilmelde sig ved at kontakte aktivitetsleder, Ingrid Simonsen, på e-mail: ibsimon@rodekors.dk eller på tlf. 24 91 11 40. Efter tilmelding modtager du et mødekort, som du skal have med på kursusdagen og vise til instruktøren.
  • Holdene etableres, når der er min. 8 tilmeldt kurset. Opnås dette antal ikke, forbeholder vi os retten til, med 4 dages varsel, at aflyse/udsætte kurset. I tilfælde af at Røde Kors må aflyse kurset, vil der blive tilbudt plads på et andet tilsvarende kursus. Ønsker man ikke at deltage, eller har man ikke mulighed for at deltage på det tilbudte kursus, tilbagebetaler Røde Kors, efter aftale med tilmeldte, kursusgebyret.
  • Bliver man forhindret i at deltage i kurset, kan tilmeldingen annulleres. og kursusgebyret tilbagebetales indtil 7 dage før kursusstart. Ved rettidig afmelding tilbageholdes kr. 75,- i administrationsgebyr. Ved afmelding senere end 7 dage før kursusstart, kan kursusgebyret ikke tilbagebetales, og tilmeldingen er nu bindende.
  • Det er vigtigt, at deltageren ved tilmelding opgiver navn, folkeregisteradresse, fuldt cpr.-nr. og personlig mailadresse. Førstehjælpsbeviset udskrives via deltagerens mailadresse. Mødekort medbringes på første kursusdag, samt mad og drikke til dags- og weekendkurserne. Praktisk og behageligt tøj anbefales.
  • Når du har deltaget i et førstehjælpskursus, modtager du et internationalt gældende førstehjælpsbevis certificeret og udsendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Undervisningssted

Vi har lokaler på Lind Hansens Vej 9, 5000 Odense C.

Er man en gruppe på min. 8 deltagere kan man fremsætte ønske til kursuslederen om en anden adresse – evt. egne lokaler.

Aktivitetsleder

Ingrid Simonsen

Mobil
24 91 11 40

Har du lyst til at blive frivillig?

Vil du være med til at gøre en forskel i dit lokalsamfund? Så overvej at blive frivillig hos Røde Kors!

En frivillig hos Røde Kors Odense er en, der ønsker at gøre en forskel for andre ved at give noget af sin tid. Du kan være med i alt fra sociale indsatser og genbrug til koordinering og markedsføring – og der er plads til både unge, erfarne og alle midt imellem. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe og kan forpligte dig i det omfang, der passer til dig.

Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du både gør en indsats for andre og får nye oplevelser og erfaringer med dig.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, så kontakt os gerne:

Telefon: 60 78 44 00
Mail: odense@rodekors.dk