Spring til indhold (tryk på Enter)
Odense

Familienetværket er et socialt netværk for børnefamilier i Odense.

I familienetværket har vi fokus på at skabe et fællesskab og oplevelser på tværs af familierne. Vi mødes 1-2 gange om måneden, hvor vi spiser sammen, leger, spiller spil, snakker og meget mere. Her kan I møde andre familier, og børnene kan få nye legekammerater. Vi mødes i afslappede rammer, hvor I har mulighed for at slappe af og nyde det hyggelige samvær.

Bliv frivillig i familienetværket
Som frivillig i familienetværket er du med til at skabe behagelige og hyggelige rammer for familierne, når de mødes. Derudover vil du være med til at planlægge og udføre de forskellige aktiviteter. Har du lyst til at være frivillig i familienetværket?

Kontakt os
Har du og din familie lyst til at være en del af familienetværket, eller vil du være frivillig? Vi har to afdelinger i Odense; en i Dalum og en i Vollsmose. Se kontaktinformationerne til højre.

Har du lyst til at blive frivillig?

Vil du være med til at gøre en forskel i dit lokalsamfund? Så overvej at blive frivillig hos Røde Kors!

En frivillig hos Røde Kors Odense er en, der ønsker at gøre en forskel for andre ved at give noget af sin tid. Du kan være med i alt fra sociale indsatser og genbrug til koordinering og markedsføring – og der er plads til både unge, erfarne og alle midt imellem. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe og kan forpligte dig i det omfang, der passer til dig.

Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du både gør en indsats for andre og får nye oplevelser og erfaringer med dig.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, så kontakt os gerne:

Telefon: 60 78 44 00
Mail: odense@rodekors.dk